Når du vælger både at være elkunde og have en Connect serviceaftale hos Looad, får du fuld udnyttelse af alle fordelene.
Udover vores prisvenlige elaftale, der følger markedspriserne og har en transparent prisstruktur, giver kombinationen af serviceaftale og elaftale hos samme udbyder dig også mulighed for at få refunderet elafgiften inklusive moms.
Vi gør det nemt for dig at være kunde hos Looad, men der er et par vigtige ændringer, når du kombinerer strøm og serviceaftale.
Første faktura med både strøm og Connect serviceaftale
Når du modtager din første faktura, som inkluderer både strøm, Looad Connect serviceaftale og refusion, vil der være nogle ændringer, du skal være opmærksom på.
Din Looad Connect serviceaftale er nu ændret fra bagudopkrævning til forudopkrævning, hvilket betyder, at opkrævningen bliver mere synkroniseret med din strømregning. Ved den første faktura vil du derfor blive opkrævet for tre måneders Looad Connect serviceaftale. Dette sker kun én gang og sikrer en mere ensartet opkrævning i fremtiden.
Overskuelig betalingsafvikling
Formålet med denne ændring er at skabe en mere overskuelig og samlet betalingsafvikling for både serviceaftalen og strømafregningen. Dette gør det muligt for os at sende en samlet faktura, der inkluderer begge betalinger samt din refusion af elafgiften.
Vi beklager det besvær der er i at ændre betalingsmetode. Dog sker det kun én gang, og det medfører en betydelig fordel i forhold til fremtidig betalingsafvikling.
Din første strømregning
På samme måde som din serviceaftale opkræves din strømregning en måned forud.
Ved den første faktura kan der være en vis grad af unøjagtighed, da vi må estimere dit faktiske strømforbrug. Vores mål er at komme så tæt på dit reelle forbrug som muligt. Hvis du eller vi bemærker, at opkrævningen ikke stemmer overens med dit faktiske forbrug, vil vi foretage justeringer efter den første faktura. Vi opfordrer dig også til at kontakte os med eventuelle oplysninger, der kan hjælpe os med at sikre en mere præcis fakturering.