Spørring er beliggende 25 km fra Aarhus centrum og blot 8 km fra Hadsten, og er
en mindre by, der trods den begrænsede størrelse har en aktiv lokalbefolkning,
der støtter op omkring det nære miljø.
Boligmassen består overvejende af ældre charmerende huse og indliggende
gårde, suppleret med nye udstykninger bebygget med rækkehuse og parcelhuse.
I byen findes institutioner, indkøb og gode offentlige forbindelser, der hurtigt
fører en til Aarhus eller Randers. I bil er der med en kort køretur adgang til E45.
”Alle kender alle” og der er således et stærkt sammenhold blandt byens borgere.
Spørger man de lokale fremhæves at byen er god for børnefamilier, fred og ro,
skøn natur, godt naboskab og et rigt foreningsliv.
Boligerne er placeret i den nordlige ende af byen, i et område der udvikles med
tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Området fremstår med karakterfulde sammenbyggede
boliger der slynger sig langs bebyggelsens interne veje, og frigør dermed
et større sammenhængende område med sø og rekreativ værdi med mulighed for
ophold og leg. De interne stier forbindes med byens eksisterende net af stier.